Hele hendes opvækst blev således fuld af musik. Guitarundervisning, stemmedannelse, forskolen til Danmarks Radios Pigekor samt diverse bands, bla. sang hun kor for Master Fatman.
Pladekontrakter
I 1983 kun 17 år gammel, vinder hun sammen med sit band “Notre Dame” en pladekontrakt med det verdenskendte pladeselskab EMI Music og i 1985 kom hendes første single med bandet Notre Dame “Kun os to” der blev produceret af den hotteste producer dengang, nemlig Michael Bruun, som var guitarist i “Tøsedrengene”.
Hendes ultimative drøm om at blive opdaget “The Real American Way” går i opfyldelse, da hun under en indspilning af en reklamesang for Magnum is, får tilbud om en ny pladekontrakt. Denne gang meget større, men dog uden hendes band. Beslutningen er rigtig svær, men i 1990 bliver kontrakten med Polygram/Polydor underskrevet.
Allerede året efter debuterer Monique med albummet “Shadows”, der siden er blevet efterfulgt af fire yderligere soloalbums: “Guilty” (1994), “The Woman for you” (1998) og “Believer” (2006) og “Grateful” i 2012.
De fem albums kan bedst karakteriseres som en raffineret blanding af pop, soul, gospel, RnB og disco.
Hvor de to første albums primært har hovedvægten på det poppede, er “The woman for you” mere soul og RnB inspireret.
“Believer” har foruden poppen og soulen, også et strejf af gospel. “Grateful” er egne popsange med en catchy hookline.
Teater
Udover sangen har Monique også prøvet kræfter med skuespillet. Hun var med i opsætningen af “Atlantis” på Østre Gasværk, “Hair” på Betty Nansen teatret, “Rocky Horror Show” på Nørrebros teater samt “Rejsen uden bagage” med Danmarks Radios underholdningsorkester på Landbohøjskolen i København.
Hun har gennem årene, været med på mange forskellige albums. Hun har sunget titelmelodien til “Pocahontas” ,”Vindens farver” og titelmelodien til “Bjørnebrødre”, ”Almægtige Ånder”. Derudover har hun sunget på diverse børneplader. Mest kendt er nok “Min kat den danser Tango”, men også “Nikki snakki mussi mussi” ,”Cruella de Ville”, ”Bjældeklang” og “Dyrene om natten”, er hits blandt børn og barnlige sjæle.
Hun sang også “Hem’ligheden” i børnefilmen “Vip og Victor” og så var hun så heldig, at nå at indspille “Summersong” med Niels Henning Ørsted Pedersen, mens han stadig var blandt os, og så har hun sunget “Mercy Mercy” med jazzpianisten Nikolaj Bentzon.
Der er SÅ meget mere, så hvis du vil have mere information, så check Diskografien ud.
Charity og ambassadør rollen
Monique er dedikeret når det kommer til at hjælpe andre. Hun er ambassadør for en række velgørenhedsorganisationer i Danmark. Hun har indsunget en vignet sang til fordel for Røde Kors ” Song for the forgotten” samt “That Heart” som blev givet til Hjerteforeningen. Dertil kommer en cd med børnesange indspillet sammen med cancer børnene på Riget samt ” Mors hjertesang” til fordel for børn der mangler knoglemarv.
Foredrag og Kurser samt TV-vært og speaker
Hun holder foredrag om sang og musik og afholder egne kurser i sang og performance. Hun har ligeledes haft sit eget talkshow på dansk TV og har været repræsentant for den amerikanske børne TV kanal Fox Kids her i Danmark. Derudover speaker og indsynger hun reklamefilm samt tegnefilm og indtaler diverse TV programmer. Hun har i programserien “De unge mødres drøm”, været mentorcoach for en ung pige med en drøm om at blive sangerinde.
Uddannelser
Parallelt med den musikalske karriere, har hun uddannet sig til skolelærer (religion og dansk). Hun er Master i NLP (handlingsorienteret psykologi), psykoterapeut samt Life og Business Coach.
Curriculum Vitae
- 1966
- 1983
- 1985
- 1988
- 1990
- 1991
- 1994
- 1996
- 1997
- 1998
- 1999
- 2000
- 2001
- 2002
- 2004
- 2005
- 2006
- 2007
- 2008
- 2009
- 2010
- 2011
- 2012
- 2013
- 2016
- 2018
- 2019
- 2020
Monique Spartalis blev født på Frederiksberg.
Medvirker på CD’en “Gospel United”.
Medvirker i musicalen “Atlantis” på Østre Gasværk Teater.
Indspiller børnesangen “Min kat den danser Tango” på CD’en “Tangokat”
Indspiller børnesangen “Nikki Snakki” på CD’en “Hej Frede”
Medvirker i musicalen “Hair” på Betty Nansen Teatret – se Monique synge “Aquarius”
Medvirker på “Åh Abe”-koncerterne – Se Monique optræde med mega-hittet “Min kat den danser tango”.
Medvirker på CD’en “From all of us” med “Cruella de Ville” – se Monique synge “Cruella de Ville”
Indspiller sangen “Hemligheden” til børnefilmen “Vip & Victor”
Indspiller “Bjældeklang” på “Nissekys og Stjernedrys”, julesange for børn
Medvirker på Niels Henning Ørsted Pedersens CD “All I Ask” med nummeret “Summersong”
Medvirker på Nikolaj Bentzons CD “Bentzon” med “Mercy, Mercy”
Medvirker på CD’en “O Florens Rosa” med “Den første kærlighed” og “En dejlig rose”
Indspiller “Loverman” på CD’en “Something Special”
Holder foredrag med titlen “Musik og livskvalitet”
Bliver ambassadør for TV-kanalen Fox Kids i Danmark
Komponerer vignet sangen for Fox Kids i Danmark “Fox Kids”
Indsynger en CD for Marabou chokolade med danske og udenlandske julesange
Medvirker på CD’en “A touch of Gospel med “When I need you” og “You’ve got a friend”
Medvirker på TV2’s julekalender CD “Olsen Banden som små”
Deltager som model i “Stjernekalenderen” til fordel for Red Barnet
Genindspiller “Min kat den danser tango” nu “Tangokat” i en ny version på “Åh Abe Greatest”
Medvirker på CD’en “Den grimmeste mand i byen” til fordel for Dansk Handicap Forbund med “Reunion”
Indspiller duo CD’en “Feel like making love” med Søren Sebber Larsen
Medvirker i musicalen “Rocky Horror Show” på Nørrebros Teater
Medvirker på Jan Nielsens cd “Mirror Man” med duetten “I wanna be the only one”.
På CD’en “Syng dig Munter” en cd af og med Tom Freiling, alias Tom Dukebox, synger Monique den meget fine vuggevise “Mors hjertesang”.
“Kan jeg hjælpe ?”- “Can I help you ?” Monique speaker og synger på sangen, der skal skabe fokus omkring manglen på knoglemarvsdonorer i Europa.
Monique medvirker på sangen “Et øjeblik” skrevet af Anders Blichfeldt til fordel for Kræftens Bekæmpelse.
Monique skriver en sang der hedder ”My number 1” til Caroline Wosniacki. Sangen bliver overrakt til hendes ved WTA i København.
I år har Ledreborg Slots koncerter Disney på tapetet, og Monique, der har indspillet flere af Disneys sange, er selvskreven. Hun skal synge sange som “Cruella de Vil”, “Vindens farver”, “Hvis jeg nu skal fra dig” og mange flere.
Monique er frontfigur på Matas store kampagne, der støtter op om Hjerteforeningens kampagne “Elsk hjertet” Hun kan derfor ses på plakater over hele landet samt i diverse medier.
Ydermere har hun og vennen Thomas Bickham indspillet en sang til fordel for “Elsk hjertet” kampagnen, sangen hedder “That heart”
The Greatest Love Songs udgives. Albummet er en hyldest til nogle af de smukkeste kærlighedssange i verden.
Monique producerer den vidunderlige børnesang Elefantens vuggevise med nogle af de bedste danske sangere i Danmark, hun synger naturligvis selv med. Sangen er til fordel for Verdensnaturfonden.
Udgiver i 2020 CHRISTMAS. Monique elsker jul og dette album indeholder nogle af hendes absolutte yndlings julesange.