Vi blev blæst omkuld…
“En sensuel, forførende og fantastisk stemmepragt. En performance, der på en og samme tid var både dynamisk og nærværende og som tryllebandt publikum. En udstråling uden sidestykke og bag det hele et utroligt ærligt, helt og smukt menneske, det var hvad vi fik, da vi bookede Monique til vores firmaarrangement. En professionalisme, en af verdens smukkeste stemmer og et festfyrværkeri af humør og charme. Vi blev blæst omkuld og ramt direkte i sjælen. Så Monique – Tak ! Det er en ære at anbefale Monique. Hun er verdensklasse. At booke hende er sgu’ go’ virksomhedskarma…..”
– Michael Bendix, Senior General Manager, A.P. Møller-Mærsk
Så det risler ned ad ryggen
”Når Monique kommer ind sker der utrolige ting. Hun fylder et rum med varme og charmerende udstråling, og hendes vidunderlige sang får det til at risle ned af ryggen, så smukt er det. Alle der er i hendes nærhed mærker straks denne varme fra et fantastisk menneske.”
– Gitte Bosse Knudsen, Novo Nordisk
Vores gæster ønskede også at booke Monique
“Vi havde booket Monique til et arrangement i Sydfrankrig med cirka 100 tætte forretningsforbindelser, og Monique kom og gav et fremragende show. Hun er smuk, lever sig ind i de omgivelser hun optræder i og har en helt unik stemme som hun samtidig garnerer med en fantastisk udstråling. Hendes repertoire er meget stort, og hendes optræden er både professionel og nærværende. Vores gæster havde en fantastisk dag, og det største cadeau var, at flere af gæsterne ønskede at booke Monique til nogle af deres arrangementer. Så vi kan kun give Monique den ypperste anbefaling.”
– Jesper Damborg, Adm. direktør, Property Group A/S.
Fra firmajulefester til ødemarken i Lapland
“Toyota Danmark har indtil flere gange haft glæde af Moniques unikke optræden. Monique er en meget alsidig kunstner. Hun er en lydhør og engageret musiker, der kan få selv den mest stille og umusikalske person på gulvet med til en swing-om. Monique har optrådt for os til alverdens arrangementer – fra firmajulefester til ødemarken i Lapland. Vi glæder os allerede til næste gang.”
– Christina Pontoppidan, Marketingkoordinator, Toyota Danmark.
Monique er en fryd for øjet, øret og sjælen
“Jeg har med stor interesse fulgt Monique og hendes karriere igennem årerne, og hendes fantastiske musik og sang har altid fascineret mig. På Hertzs årsmøde kom Monique med et discoband, som satte gevaldigt skub i festen. Det var en stor succes. Monique har en dejlig udstråling og en unik stemme. Hun er en sand fryd for øjet, øret og sjælen. Absolutely fabulous!”
– Maj-Britt Bonnesen, Operations Manager, Hertz Danmark
Ældre og ensom, men kun for en stund
“Således kan et julearrangement afholdt i Codanhus d. 24. december 2007 med Codan og Dansk Røde Kors som vært beskrives efter en elskelig og betagende Monique indtog scenen foran mere end 300 fremmødte ældre og ensomme. Med ét steg følelsen af fællesskab, kinder skiftede kulør, snak blev til sang og øjne strålede om kap med lokalets levende lys. Ja, bedst beskrives den perfekte performance af de ældre herrer, der blev som kåde unghaner igen, og én efter én overøste den smukke sangerinde med cadeauer som: “Havde jeg blot været 40 år yngre”, “Gud, hvor er De smuk” og “Sjældent har jeg hørt så pragtfuld en stemme, hvornår kunne man mon genopleve den? Udover den skønne stemme, glimtet i øjet, høje humør og varme væsen, var Moniques professionalisme uden sammenligning, da vi dagen forinden lavede lydprøver. Jeg tog en lille del af Moniques enorme overskud med mig i bagagen – til de fleste rejser behøves ikke mere – og giver hende en stor tak samt de varmeste anbefalinger.”
– Bjørn Hjalte Thorgrimsen Laursen, Analytiker Technical Risk, Codan Forsikring
En super professionel kunstner, med fantastisk stemme og med fantastisk humør
”Vi har igennem en del år haft fornøjelsen at ha´ Monique til at underholde til såvel kundearrangementer som interne fester – faktisk har vi sågar planlagt datoen, så vi kunne være sikker på, at få en super professionel kunstner til vores event. Monique har en fantastisk stemme og et godt humør, og har formået at sætte gang i vores events.”
– Sussie Thorenfeldt, Alliance Manager, Hewlett Packard Danmark.
En stemme med en dybde, der går gennem marv og ben, liv og sjæl
”Første gang jeg stiftede bekendtskab med Monique var på dennes første soloudspil ”Shadows” fra 1991, hvor en ny spændende sangerinde fuldstændig bjergtog mig med tracks som “Rocket Of Hope” og “Tell Me Why”. ”Shadows” købte jeg som kassettebånd og den sad i min bil uafbrudt i tre måneder, hvor jeg spillede båndet tyndt. Jeg har sjældent hverken i eller udenfor Danmarks grænser hørt et vokalt spænd lig med Moniques. En stemme, der på een og samme gang er eksotisk, forførende, dramatisk dyb, uudgrundelig og sjælfuld – en stemme med en dybde, der går gennem marv og ben, liv og sjæl. Monique arbejder efter min mening skønnest i den amerikanske sangtradition med upbeat, gospel eller soulmusik, der er lige efter min bog.
Monique gør med sine personlige fortolkninger på smukkeste vis andres værker til sine egne – og måske endda endnu smukkere end de oprindelig var tænkt. Mine personlige favoritter er ofte når Monique brager derudaf på de på overfladen stille ballader, hvor stemmepragten i den grad kommer til sin ret. Lyt fx til udspil som Brenda Russels ”Piano in the dark” fra ”Believer” albummet (2007) eller Roberta Flacks ”Feel like making love” fra 2001.
Monique er på godt og ondt meget udansk, international i sin stil og fremtoning med et helt unikt særpræg, der overgår meget af ,hvad vi ellers frivilligt og ufrivilligt må lægge ører til i det danske musikbillede. Et hurra for en helt igennem smuk stemme fra en helt igennem smuk person.”
– Henning Kern, Creative Director, DYRBERG/KERN
En uforglemmelig aften med Monique
“Jeg glemmer aldrig, da jeg hørte Monique for første gang for snart 10 år siden på Skovriderkroen. Det var en fantastisk oplevelse for mig – en skøn aften med dejlig underholdning og ualmindelig flot optræden af Monique.
Hun fyldte hele rummet med sit smukke udseende, utrolig charmerende væremåde og ikke mindst pragtfulde stemme – og sang himmelsk i ren harmoni med sin dygtige guitarist. Kort sagt en uforglemmelig aften! Og denne gode oplevelse blev fulgt op med en ligeså forrygende præstation 10 år efter i forbindelse med firmaet SEB’s 150 års jubilæum i 2007.”
– Vicki de Fries Thomsen, Chefsekretær, SEB Private Banking.
Det er bedre end både bungyjump og faldskærmsudspring
“Monique er med sin unikke stemme og energiske optræden et levende bevis på, at musik er sjælens energi, og at Danmark også har en ægte Diva. Med sin altid glade og livsbekræftende fremtræden skaber hun harmoni omkring sig, og sørger for, at alle kommer i centrum. Hendes sangkurser kan anbefales til egen udfordring og mental træning, men er bestemt også egnede som en fælles oplevelse ud over det sædvanlige. Først når man selv har været der, forstår man suset ved at optræde for en større forsamling. Det er bedre end både bungyjump og faldskærmsudspring.”
– Peter Stagetorn Kolos, Direktør, Danica Invest.
En fyr-den-af energi, meget underholdende, meget professionelt
“I Lemvigh-Müller har vi lige afholdt en stor firmafest, hvor 1.100 medarbejdere deltog. Da Monique indtog scenen sammen med backing-bandet, var det med en energi, der fik alle danseglade kollegaer på gulvet hurtigere end man kan sige “Fyr-den-af!.
Ud over at levere varen med nyere sange og gode gamle kendinge som “ Carwash”, fik Monique også inviteret et backup-kor af piger fra forreste række af publikum op på scenen. Det fungerede så godt, at man skulle tro de havde indøvet det på forhånd. Meget underholdende. Meget professionelt!“
– Claus Kunckel, Marketing, Lemvigh-Müller.
Vi leder efter en undskyldning for at invitere Monique igen
“PLAZA URE & SMYKKER har ved flere VIP/kunde arrangementer haft glæde af Moniques unikke stemme. Moniques uovertrufne evne til at læse og skabe den helt rigtige stemning, uanset situationen, er et talent der kun overgås af hendes sangstemme. Vi leder kun efter en ”undskyldning” for at invitere igen! Monique får hermed vores varmeste anbefalinger!”
– Thomas Lüscher, PLAZA URE OG SMYKKER A/S (Nu Rosendahl Watches)
Monique har den bedste performance
“Monique har den skønneste stemme og den bedste performance. Hun fylder ethvert danselokale med en skøn stemning. Vi har booket Monique og band flere gange til vores store årlige medarbejderfester, fordi vi derved er sikre på en god oplevelse for medarbejdere i alle aldre.”
– Lisbeth Mattisson, Administrationschef, Accura.
En sand entertainer, der forstår publikum
“Jeg havde engageret Monique til at synge ved et større fødselsdagsselskab på Hotel Marienlyst. Hele selskabet blev underholdt. Ikke bare af hendes utroligt dejlige stemme, men ud over stemmen viste det sig, at Monique var en sand entertainer, som fik hele selskabet til at danse til de vidunderlige sange, selv om det slet ikke var arrangeret på forhånd.
Monique forstår med det samme, hvilket publikum hun står over for. Det er ikke sidste gang, jeg har engageret Monique til at underholde.”
– Peer Kølendorf, Direktør, Comitel
En diva med publikum i sin hule hånd
“Monique var ude og optræde til Lærerstandens Assurandørforenings 25 års jubilæum. Hun har et bredt repertoire og leverede en super performance. Monique er en diva, som holder publikum i sin hule hånd. Vi havde en super aften i selskab med hende. Jeg kan derfor anbefale Monique på det varmeste.”
– Per Pedersen, Formand, Lærerstandens Brandforsikring.
Hårene rejste sig-hun er en sej kvinde
“Det har været en stor oplevelse at arbejde sammen med Monique om kvindelandsholdets slagsang ”Danmarks seje tøser”. Det er en fantastisk medrivende sang, og jeg skal ærligt indrømme, at hårene rejste sig den aften på Viborg Stadion, hvor Monique i øsende regnvejr stod midt på banen og sang vores nye slagsang! Den aften fik vi en musikalsk oplevelse leveret af en sej kvinde.”
– Lennart Weber, Fælles Fagligt Forbund, 3F.
Kvinder Længe Leve! – tak til Monique
“Monique er ambassadør for Hjerteforeningen, og vi er utrolig glade for det store engagement og den altid glade og dynamiske energi Monique lægger i at hjælpe os. Uanset om vejret ikke altid er med os, har Monique en evne til at bryde igennem i regnvejr og nå ud til modtageren med sin fantastiske stemme og udstråling.
Monique har hjulpet os med at få fokus på vores budskaber og derved hjulpet med at indsamle penge til forskning i kvinders hjerter via vores 5 års kampagne – Kvinder Længe Leve! Tusind tak. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde.”
– Charlotte Bøie, Projektleder for erhvervssamarbejde og ambassadører, Hjerteforeningen
En sjælden naturlig stjerne med en fantastisk udstråling!
“Det siges, at tiden flyver af sted, når man er i godt selskab, men aldrig er den gået så hurtigt, som da vi havde booket Monique til vores årlige Kick Off. Med et sjældent nærvær, en afslappet atmosfære, men alligevel super professionel performance, bjergtog Monique med sin forrygende stemme, vidunderlige karisma og fantastiske talent. Trods lidt udfordrende betingelser fik hun publikum på dansegulvet og skabt en forrygende stemning som kun hun kan, fordi hun er Monique Unique ! Bragede igennem – godt ramt – fyldte lokalet – en fornøjelse – god kontakt – godt humør – gav den gas – lille set up, men kæmpe effekt, er blot et lille udpluk af de mange tilbagemeldinger der efterfølgende er kommet fra medarbejderne. Så det er bestemt ikke sidste gang, at vi vil forsøge at få Monique til et arrangement i virksomheden.”
– Kimie Welch, administrationschef, Sirius IT A/S
Her kan du se nogle af de mange virksomheder Monique har optrådt for:
Aller Media • DSB • Danica Invest • Novo Nordisk • Lego • Carnegie Bank • SEB Bank • Hewlett Packard • Danske Bank • Forstæderne • Bank • FIH Erhvervsbank • Deloitte • Ernest & Young • Lundbeck • Dyrberg/Kern • Bella Centret • TDC • Sonofon • Post Danmark • AP Møller Maersk • Louis Vuitton • Cartier • Toyota Danmark • Ford Danmark • Mercedes-Benz Danmark • Hertz • Property Group • Flügger Farver • TBWA • TV-Danmark • Nordisk Film • DR • DIBA • Maersk Data • Bianco Sko • Change • Codan • Diageo • Lærerstandens Brandforsikring • 3F • Sca • IAAPA • Sirius IT • Lemvigh-Müller • Færch Plast • FLSmidth • IBM